Program

 

Programmet for Fagkongressen er skitseret således: 



Formiddag:

Scenarier for sundhed i 2050

 

Vi følger nogle af fremtidens samfundsborgere/patienter i deres møde med forskellige versioner af sundhedsvæsenet, som det kunne se ud i 2050:

  • Vil robotter overtage sygeplejerskers arbejde, som vi kender det i dag?
  • Vil der stadig eksistere hospitaler?
  • Vil alle mennesker kunne købe sig til en sundere og bedre udgave af sig selv?

Vi bliver præsenteret for scenarierne i lyd og billeder og får udfordret vores fantasi, inden vi skal debattere og reflektere sammen.

 

Formiddagen er tilrettelagt i samarbejde med Dansk Design Center, som har udviklet konceptet sammen med over 100 eksperter fra sundhedsområdet og med data fra WHO og OECD.


Eftermiddag:


Vi sætter retning for professionen i fremtiden

 

Inspireret af formiddagens scenarier diskuterer vi, hvad udviklingen i sundhedsvæsenet de næste 10 år vil betyde for vores profession.

 

Der vil blive flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme, et specialiseret sundhedsvæsen præget af ny teknologi, en hastigt stigende datamængde og borgere, der vil have en stadigt større rolle i egen behandling, sygepleje og rehabilitering.

 

Vi stiller skarpt på, hvordan vi kan påvirke sygeplejerskers roller, kompetencer og arbejdsliv.

 

 

Læs mere om indholdet på www.dsr.dk/fagkongres

 

 

 

Har du spørgsmål? 

 

Er du velkommen til at kontakte kursus- og konferenceteamet i DSR Kvæsthuset på mail kursusadm@dsr.dk eller tlf. 4695 4395.  

DSR-C - Sankt Annæ plads 30 - 1250 - København K - 46954395 - kursusadm@dsr.dk