Kommunikation i arbejdspladsens strategiske rum Forår 2020

Formål

  • At du får udbygget og trænet redskaber til at opnå en god, åben, direkte og dagsordensættende kommunikation med dine samarbejdspartnere.
  • At du får indsigt i arbejdspladsens strategiske rum, og hvordan du som tillidsvalgt kan målrette din kommunikation efter dem og endeligt at du får indsigt i, hvordan du selv kan påvirke kommunikationen og håndtere kommunikative udfordringer.

Målgruppe og forudsætninger

Kurset henvender sig til dig som TR, FTR og AMiR, der har gennemgået en grunduddannelse i DSR regi.

 

 

Hvilke kompetencer kan du opnå

 

Du kan analysere de forskellige strategiske rum og kontekster, du som tillidsvalgt indgår i.

 

  • Du får redskaber til at anvende situationsbestemt kommunikation, så du får indflydelse strategisk og politisk på arbejdspladsen.
  • Du får indsigt i og metoder til hvordan du selv kan påvirke kommunikationen.
  • Du bliver bedre til at håndtere kommunikative udfordringer i samtaler.
  • Du får opdateret din kommunikative redskabskasse, så du bliver bedre til at bygge stærke relationer.

Opbygning og arbejdsmetode

Kurset er et internatkursus på 3 dage.

Læs artiklen TR som ledelsens stratigiske sparringspartner inden kursusstart. Den er skrevet af Karsten Brask Fischer, Impact Learning, og beskriver arbejdspladsens strategiske rum, som kurset er bygget op efter.

Du bedes også reflektere over din kommunikation i forhold til de relationer og det samarbejde, du har i din rolle som TR ud fra følgende:

  • Hvilke styrker og kompetencer har du i din måde at kommunikere på?
  • Hvad har du brug for at udvikle eller styrke?
  • Er der noget du skal aflære?
  • På baggrund af dine overvejelser og i forhold til formålet med kurset, hvilke mål har du da for din egen læring og udvikling?

Formuler 3 lærings- eller udviklingsmål for din kommunikation inden kursusstart, så du har et pejlemærke at arbejde ud fra og vurdere din egen udvikling efter. Du vil på kurset arbejde videre med disse mål. 

Undervisningen veksler mellem oplæg og træning i grupper. 

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til det faglige indhold på kurset, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Karin Fabricius på kaf@dsr.dk.

Ved praktiske spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lise Embalo fra kursus- og konferenceteamet på kursusadm@dsr.dk.

 

 

Tildeling af kursuspladser på overbygningskurser

På overbygningskurser vil vi efter sidste tilmeldingsfrist se hvor mange tilmeldinger til kurset, vi har modtaget. Har vi modtaget flere tilmeldinger, end der er plads til på kurset, prioriterer Kredsen tilmeldingerne.

 

Cirka en måned efter sidste tilmeldingsfrist, vil du få besked på, om du er optaget på kurset. Senest på dette tidspunkt skal du søge om tjenestefri til kursusdagene hos din arbejdsgiver.

 

Ved tilmelding vil du modtage en mail, hvor du kan se, at vi har modtaget din tilmelding til kurset, men vær opmærksom på, at du ikke er optaget på kurset før du modtager en bekræftelse på, at du har fået en plads på kurset.

 

Tid og sted 

D. 20. - 22. januar 2020 på Schæffergården, Jægersborg Alle 166, 2820 Gentofte

DSR-C - Sankt Annæ plads 30 - 1250 - København K - 46954395 - kursusadm@dsr.dk